Aktiviteter‎ > ‎Nyheder‎ > ‎

Besøg af den finske ambassadør

indsendt 14. jul. 2013 06.31 af Bjarne Engelstock   [ opdateret 14. jul. 2013 06.37 ]

Søndag den 7. Juli 2013 var der fint besøg i FSS.

Den Finske ambassadør, Marit Jalava, besøgte klubben og fik en flyvetur i forsædet på skoleflyet, med FSS' formand Henrik Buur Rasmussen i bagsædet.

Ambassadøren besøgte FSS sammen med chefen for det finske handelskammer, Sissi Silvan. Besøget var arrangeret af klubbens mangeårige medlem, Jarmo Lehtonen, der lærte ambassadøren at kende i forbindelse med den årlige fejring af finlands selvstændighedsdag, hvor Jarmo gennem sit arbejde i bestyrelsen for finneforeningen var inviteret til at fejre dagen sammen med ambassadøren.

Allerede for to år siden gav ambassadøren udtryk for at hun kunne tænke sig en tur i en svæveflyver , og dette ønske blev her opfyldt, med en efterfølgende middag sammen med familien Lehtonen i privaten i Bevtoft.

Det er den finske ambassadør, Marit Jalava, der står til højre i billedet, og hendes kollega Sissi Silvan der står til venstre - i midten Henrik Buur Rasmussen.

 
Ambassadøren er netop blevet spændt fast, og er klar til en tur i luften med Henrik.