Aktiviteter‎ > ‎Nyheder‎ > ‎

FSS Æresmedlem

indsendt 4. jul. 2015 04.24 af Bjarne Engelstock   [ opdateret 4. jul. 2015 04.28 ]
I forbindelse med klubbens 60-års Jubilæumsmiddag, der blev afholdt i Flyvestationens NCO Messe, blev Jarmo Lehtonen udnævnt som æresmedlem af Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub. I det følgende ses et udpluk af formandens tale til udnævnelsen:

Og som det efterhånden er blevet tradition til jubilæer, vil jeg i dag benytte lejligheden til og ære en af dem, der igennem mange år har gjort et stort uegennyttigt frivilligt arbejde for klubben.

Vores nye æresmedlem kommer i fint selskab, for vi udnævner nemlig ikke æresmedlemmer så tit, faktisk er det kun sket 5 gange tidligere i vores 60 års historie.

 

Hans Vinterskov 1980

Oberst B. V. Larsen 1984

Erik Aarvig 1985

Keld Dahl 1995

Kaj Åskov 2005

 

Vores nye æresmedlem har faktisk været medlem af klubben af to omgange, først i 1964-65 for lige og prøve, og så igen fra 1971 og til nu.

Han har været formand i tre omgange først i 1977 til 1984 og igen i 1989-1991, og så igen fra 1997 til 2000.

Udover formandsposten har han været meget eget aktiv og vellidt instruktør ikke kun herhjemme, men også på instruktør kurser på Arnborg

Han er altid villig til og give en hjælpende hånd og stiller gerne op, når vi lige har brug for at få et fly kørt til Herning eller hentet et fly i Sæby eller malet klubhuset osv osv.

Han har været kantinebestyrer længere tid end jeg kan huske og er det stadigvæk. Det er hans fortjeneste, at kantinen kører med overskud, ja et fint overskud endda. Kantinen køres med kyndig og fast hånd. (lidt efter Henry Fords gamle devise, at man kan få en Ford i lige den farve som man ønsker bare man ønsker den i sort). Det er lidt det samme med udvalget, vi kan få lige hvad vi ønsker, bare vi ønsker pølser og toast. Og det gør vi naturligvis.

Jeg er meget glad for, at han stadig tager sig tid til og sørge for at vi ikke sulter. Og han har jo også haft den store ære og få en menu opkaldt efter sig, en ære der ellers er forbeholdt de helt store i den kulinariske verden. Der er ikke en eneste her i klubben, der ikke kender en Jarmo menu (en stor frankfurter med brød), for det er selvfølgelig Jarmo jeg taler om.



Jarmo, fuldt fortjent og mig en stor glæde, at du i dag udnævnes til æresmedlem i FSS.

Kom herop og modtag dette flotte fly og diplom som en beskeden tak for det arbejde du har gjort og stadig gør for klubben.

Den har du fortjent

Hjertelig tillykke