Aktiviteter‎ > ‎Nyheder‎ > ‎

Landingskonkurrence 2015

indsendt 4. okt. 2015 10.08 af Bjarne Engelstock   [ opdateret 4. okt. 2015 10.08 ]
Atter engang blev den traditionsrige landingskonkurrence afholdt i FSS. Landingskonkurrencen går ud på at lande så tæt som muligt med flyets næse på en ballon. Der benyttes den gamle Ka8, hvor hjulbremsen er demonteret så det kun er flyets afløb der bestemmer hvor lang landingen bliver - noget der kan drille når græsset er vådt i starten og senere tørt, når solen har gjort sin virkning. Konkurrencen afgøres på strafpoint, hvor hver 10 centimeter giver eet point. Jo færre point, jo bedre.



På billedet ses vinderne af konkurrencen.
1. Plads: Kaj Ove Rasmussen (i midten)
2. Plads: Thorkild Krig (til højre)
3. Plads: Peter M. Jensen (til venstre)


Også elevklassen blev repræsenteret, dog uden at redaktionen har modtaget nogen billeder, hvilket dog ikke gør resultatet mindre ærefuld. Eleverne flyver således i to-sædet fly med instruktør i bagsædet, og flyver på samme vilkår som ved skoling, men dog uden hjulbremse.

Placeringen blev:
1. Plads: Rasmus Højlund
2. Plads: Hans Christian Lien Nielsen