Aktiviteter‎ > ‎Nyheder‎ > ‎

Sæsonåbning 2011

indsendt 28. jan. 2012 13.04 af Bjarne Engelstock   [ opdateret 28. jan. 2012 14.27 ]
Så er flyvesæsonen gået i gang med bragende flot solskinsvejr, som lover godt for den nye sæson.
Årets sæsonåbningspilot blev Lars Brygmann fra Sønderborg. Traditionen tro blev han iklædt den gamle flyverdragt og sammen med formand Henrik Buur Rasmussen indtog han luftrummet over Skrydstrup.
I sin beretning på klubbens generalforsamling glædede formanden sig over flere gode tendenser. Klubben er inde i en god udvikling med hensyn til medlemmer med en fremgang tæt på 10%. Og så er vi tilbage i svæveflyvningens 1. division igen , Termikligaen. Medlemstilgangen er pænt fordelt på almindelig svæveflyvning, motorsvæveflyvning og så det sidste skud på flyvetræet nemlig Ultraletflyvning i den hurtiggående , lavvingede Vampire mark 2 som kom til klubben sidste forår. Med forårets komme er det tid til at sende klubbens 2 store teorihold til prøve. Der har kørt kurser i både S-teori og i VHF-teori. Alt i alt tegner det til en bragende god sæson inden for fritidsluftsporten.