Aktiviteter‎ > ‎Nyheder‎ > ‎

Sæsonåbning 2013

indsendt 24. mar. 2013 13.49 af Bjarne Engelstock   [ opdateret 24. mar. 2013 13.50 ]


En frisk blæst ind fra nordøst med enkelte snebyger gjorde det til lidt af en udfordring for svæveflyvepiloterne på Flyvestation Skrydstrup at få åbnet flyvesæson 2013.
Årets sæsonåbningspilot blev Steffen Post, som blev iklædt den gamle Spitfiredragt og satte sig til rette i klubben skolefly en ASK 21 . I instruktørsædet sad Ole Andersen som benyttede dagens flyvning til at fejre start nummer 10.000.
Under normale forhold ville man have kort spillet ud på græsbanen og trukket de 1000 meter lange wirer ned til startstedet, men snedriver på banen forhindrede dette og man måtte starte i flyslæb efter klubbens motorsvævefly med pilot Preben Hove ved styrepinden. 
Starten gik rigtig godt og snart befandt i næsten 1 kms højde hvor der blev meldt om termik på 2m/sec.
Det lover godt for den kommende sæson hvor klubben skal forsvare sin placering i Termikligaens 1. division.
I lighed med tidligere år vil klubben hen over foråret tilbyde interesserede prøveflyvninger i såvel svævefly som Ultralet motorflyvning. Interesserede kan læse mere på klubbens hjemmeside fritids-pilot.dk.

Med venlig hilsen
Hans Jørgen S.Larsen
24916747