Svæveflyvesimulator
 
Erfaringer fra udlandet har vist at man har kunnet afkorte svæveflyveuddannelsen væsentligt ved brug af simulatorer. Det er meningen at man sideløbende med den praktiske træning i det tosædede skolefly, kan udføre nogle grundlæggende øvelser på simulatoren. Det giver eleven mulighed for i fred og ro at øve de forskellige flyvemanøvrer og man kan sætte simulatoren på pause, hvis man har brug for dette.
Vi har forsøgt at opbygge simulatoren så den bliver så naturtro som overhovedet muligt. Cockpittet er opbygget så det svarer nogenlunde til størrelsen på de rigtige svævefly og håndtagene og pedalerne er placeret samme steder som de er i de rigtige fly. Skærmbilledet kan også blive projekteret op på et lærred, så billedet virker mere naturtro. Der er koblet et surround sound anlæg på simulatoren, så lyden også bliver naturtro.
Programmet som der flyves med, er en meget realistisk svæveflyvesimulator som hedder Condor. Programmet kan indstilles så man får de vejrforhold, som man ønsker at flyve under. Simulatoren er stadig under udvikling og der arbejdes på at optimere den mest muligt.
 
 
 Ud over at bruge simulatoren til øvelse, fornøjer klubbens medlemmer sig også med diverse former for flysimulatorspil.