pilotdrømmen



Svæveflyvning er en fritidsaktivitet for piger og drenge, kvinder og mænd.

At blive pilot er en personlig udfordring, som kræver disciplin, respekt og koncentration. At kunne beherske et fly er en stor oplevelse, og du vil komme til at prøve kræfter med flyet, naturlovene og vejret. Du vil lære en masse om dig selv og opleve at dine og grænser vil blive flyttet.

Vores team af erfarne instruktører skal hurtigt få dig lært at flyve både godt og sikkert. Uddannelsen foregår i et hyggeligt klubmiljø, med flyvning i weekender og aftener i løbet af ugen, og teoriundervisning i vinterhalvåret.

Når du først er blevet pilot, kan du relativt nemt blive omskolet fra svævefly til motorsvævefly eller modsat fra motorsvævefly til svævefly. Dvs. du skal ikke gennemfører en hel ny pilotuddannelse, men kun lære en ny startmetode.

Vi tilbyder svæveflyvning og motorsvæveflyvning. Hvilken type flyvning du vælger er op til dig selv.

Et svæveflyvecertifikat er et godt udgangspunkt, hvis du vil fortsætte en karrierer som professionel pilot.

Krav:

Der er ikke nogen aldersgrænse for hvornår man kan starte på svæveflyveuddannelsen. Der er heller ikke nogen øvre aldersgrænse, man skal blot kunne opfylde helbredskravene. Som ved alle andre ting, der skal læres, tager det også lidt længere tid at lære at svæveflyve når man kommer lidt op i alderen, men det er ikke nogen hindring.


Man kan flyve solo, når man er 14 år gammel.

Man skal være 16 år for at kunne aflægge til den praktiske prøve, og få sit pilotcertifikat.

Foreslået minimumsaldere for at lære at svæveflyve er ca. 14 år og ca. 15 år for motorsvævefly.

Man må max. veje 100 kg.

Kontakt

For at komme igang med din pilotuddannelse, tag kontakt til formanden

Henrik Buur Rasmussen

Privat tlf. 27 28 02 34

Email: fss-formand@googlegroups.com


Men er det ikke svært at flyve

Nej, kan du cykle kan også lære at flyve.

Foran dig sidder styrepinden. Skubber man pinden fremad, sænker flyet næsen, flyet dykker og får derved mere fart på. Trækker man pinden tilbage, så hæver flyet næsen, flyet stiger mens farten tager af. Skubber man pinden til en af siderne, begynder flyet at krænge i den samme retning. Forrest i cockpittet sidder et sæt pedaler, som sammen med styrepinden bruges til at udføre drej og kursændringer.

Til at hjælpe dig er der en masse fine instrumenter der viser flyets højde og fart. Der er variometre, som viser hvor meget flyet stiger. De fleste fly er udstyret med GPS og navigationscomputer. Der er en radio, så man kan tale med tårnet. Af andet sikkerhedsudstyr kan nævnes transponder og mini radar (Flarm).

Drømmen om at flyve

Du ved det godt. Aller dybest inde. Der nederste i din bevidsthed gemmer sig en skuffe med hengemte og uforløste drenge- eller pigedrømme. Prøv at kig efter. Nej, ikke den med firmafodbold, ½ maraton og usandsynligt lange cykelturer. Kig igen. Der ja. Der er den. Drømmen om at flyve.

Drømmen om at svæve som de store fugle. Stige til vejrs ved at kurve som en musvåge på den samme energi som skyerne bliver skabt af.


Det handler om at leve i nuet. Når man hænger der oppe under skyerne med hele verden under sig, er der ingen plads til tanker om arbejde, familie og grundskyld.

Men er det nu noget der kan lade sig gøre i virkeligheden? Selvfølgelig kan det det. En omgang "Pilot for en dag" på Flyvestation Skrydstrup, så ved du hvad du er gået glip af. Så selv om du ikke fik startet som 14-årig, så er det slet ikke for sent. Prøv det.


Sådan en rigtig god spilstart, efterfulgt af en fænomenal udsigt, og så en perfekt landing. Det er bedre end helt fantastisk s.. Jeg siger det bare.


En sidste advarsel - har man først prøvet at hænge under en cumulus sky, så bliver det aldrig det samme at kigge skyer igen.